• Forside
• Den gode skolestart
• Rettigheder og pligter
• Folkeskolen for alle
• Download materiale
• Oftest stillede spørgsmål
• Kontakt

Folkeskolen for alle

- måske verdens smukkeste lovgivning, hvis en lovgivning da kan være smuk

Foto: Jan Sommer

Folkeskoleloven er måske en af de smukkeste lovgivninger, der findes i Danmark, fordi den sigter på at udvikle barnet, hjælper barnet til at skabe sig egen identitet og dermed blive endnu et unikt individ i vores samfund. Lovgivningen er gennemsyret af troen på, at hvert individ har en berettigelse i vort samfund, uanset hvem man er, og hvilke forudsætninger man møder verden med.

Holdningen til hvordan vi, i vores samfund, gerne vil have, at vores børn skal udvikle sig, er udtrykt i formålsbestemmelsen for folkeskoleloven:

• § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.
• Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.
• Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati

Der er mange veje til at forfølge formålsbestemmelserne. Folkeskoleloven giver meget vide rammer for, hvorledes hver enkel skole og hver enkelt lærer vælger at opfylde formålsbestemmelserne. Den danske folkeskole er verdenskendt for sin metodefrihed. En metodefrihed der giver langt flere muligheder end begrænsninger. Fordi der er stor grad af metodefrihed for skolen, for læreren og for forældrene i forhold til deres valg, kan man heller ikke tale om, at der er noget, der er forkert, og noget der er rigtigt. Men man kan tale om, at nogle måder, i forhold til børn med særlige behov, er mere farbare end andre veje. Trods den store frihed og forskellighed er der også fælles træk.