En mulighed for at tænke nye tanker
Specialisterne fra VISO kan være et middel til at få lukket op for forståelsen af et barn, som man ellers ikke kan trænge ind
Tekst: Arne Ditlevsen | Foto: Jan Sommer
Hvis man oplever store kommunikative udfordringer i samspillet
med sit barn, så kan det være en god ide at få VISO på banen. De
har mulighed for at lave en grundig udredning, der kan give barnets
netværk nogle helt nye tilgange til barnet.
LEV Bladet har talt med Bettina Snebang, kommunikationsvejleder
på Rosenvængets Skole i Viborg, VISO-specialist og tovholder for
det netværk af kommunikations-udredere og specialister, der i
VISO-regi laver kommunikative udredninger for børn og unge med
multiple funktionsnedsættelser uden et talesprog. Hvad kan VISO?
Hvordan fungerer VISO? Og hvordan kan et sagsforløb være?
Hvad er VISO?
Bettina Snebang (BS): - VISO er den nationale Videns- og
Specialrådgivningsorganisation inden for det sociale område og
specialundervisning. VISO tilbyder gratis rådgivning og udredning
til landets kommuner, borgere, institutioner og tilbud, når
kommunen har behov for supplerende ekspertise, viden og
erfaring.
Hvem kan bruge VISO?
BS: - Alle, der har et barn eller et ungt menneske med store
kommunikative udfordringer, kan sammen med sin sagsbehandler eller
PPR kontakte VISO for at få hjælp.
Kan du beskrive en typisk sag?
BS: - Typisk handler sagerne om børn, der er meget sårbare i deres
kommunikation, ikke har mulighed for at udtrykke sig eller ikke
bliver set, og derfor ender ud i at handle selvskadende, skriger
meget, slår…
- Det kan være fordi, man i barnets netværk ikke forstår dets
kommunikation, at det handler selvskadende. Det er meget ulykkeligt
og frustrerende for alle parter! Når man henvender sig til os, kan
der allerede være et langt forløb - nogle gange for langt.
Hvordan er et typisk sagsforløb?
BS: - Et typisk forløb starter med, at Central-VISO får en
henvendelse fra en kommune. Hvis det handler om hjælp til en
kommunikativ udredning, sendes den videre til Rosenvængets Skole.
Herefter vil jeg eller en af mine fem kolleger i
leverandør-netværket få opgaven. Hvis den lander på mit bord, vil
jeg som udgangspunkt orientere mig om, hvad der ønskes hjælp til og
læse alle dokumenter, sagsakter og beskrivelser, som er sendt med
henvendelsen.
Efterfølgende samles alle implicerede til et indledende møde.
Det vil sige forældre, lærere, pædagoger, fagpersoner som
synskonsulent, fys- og ergoterapeut, psykolog, PPR ogsagsbehandler.
På dette møde vil der vil ske en forventningsafstemning og en
præcisering af både selve problemstillingen og mit forslag til det
videre forløb. Når dette er afstemt, kan forløbet gå i gang.
Selve forløbet består af videoobservationer både i skolen og
hjemmet og efterfølgende videoanalyse efter VIKOMs principper, som
er særlig tilrettet mennesker med multiple funktionsnedsættelser og
uden et talesprog.
BS: - Jeg er primært interesseret i at optage samspil, hvor
eksempelvis lærernes og barnets indbyrdes kommunikation og samspil
bliver tydeligt. Jeg har fokus på de gode samspil mellem barnet og
samspilspartneren.
Bettina Snebang gennemser videooptagelserne med sit faglige
netværk og alle noterer, hvad de observerer i forhold til mønstre,
udtryksmåder og motiver til kommunikation. Analysen fører til en
række såkaldte "undringsspørgsmål": Kan det tænkes, at han har en
særlig interesse i …? Eller hvad ville der ske, hvis du….?
Efterhånden opstår der nye åbninger at tænke på, man ser flere
muligheder.
BS: - Analysen gentages dernæst i barnets nære netværk - lærere,
pædagoger, forældre etc. Vi lægger stor vægt på at bruge
forældrenes og de nære personers viden. Alle kommentarer og
undringspunkter bliver skrevet ned.
Bettina Snebang laver dagbogsnotater for hvert
observationsbesøg, hvor hun kan komme ind på, hvad hun har set og
tænkt i situationen. Dagbogsnotaterne sender hun til netværket
samme dag, som besøget har været. Og så interviewer hun de helt
nære - det vil sige forældre, kontaktlærer og pædagog, hvor fokus
er det kommunikative samspil - både det fysiske og det kognitive:
Hvad forstår han? Hvad er hans udtryksmåder? Hvordan har han det
med omgivelserne?
VISO er hjælp til selvhjælp
Dermed er første del af analyse og observationsarbejdet overstået.
Bettina Snebang forventer, at det vil have sat en masse tanker i
gang hos både forældre, lærere og pædagoger. Måske har de fået lyst
til af afprøve nye ideer? - Men det er op til dem selv at gøre det
og føre det ud i livet, som Bettina Snebang formulerer det.
Efter en lille pause laves en ny videoobservation og analyse.
Fremgangsmåden er den samme som sidst. Anden halvdel af interviewet
med de nære personer laves også. Videoklip og diverse rapporter og
interviews danner udgangspunkt for den endelige udredning.
BS: - Til allersidst inviteres alle dem, der har med barnet at
gøre, til et møde. Her fremlægges den kommunikative udredning og
alt det vi i fællesskab er kommet frem til ved hjælp af
videoeksempler. Udredningen er nu klar fra min side, og jeg har
lavet en rapport med den kommunikative udredning og pædagogiske
overvejelser. Desuden er videoklippene samlet på en CD, der viser
barnets forskellige udtryksmåder og muligheder for kommunikation i
samspil.
- Herefter er det op til netværket, at føre overvejelserne og
ideerne ud i livet. Vi taler om ekstremt sårbare børn og unge, som
er helt afhængige af de muligheder, omgivelserne tilbyder. Hele
filosofien er derfor, at man som pædagog, lærer, terapeut, forældre
selv skal kunne få øje på de ting, der er mulighed for at
forandre.
Fra indledende møde til udredningen er slut går der cirka tre
måneder.
Hvad er det VISO kan, som eksempelvis PPR ikke
kan?
BS: - Vi har en helt særlig viden om og erfaring med børn med
multiple funktionsnedsættelser uden et talesprog. Specifikt handler
vores erfaring jo om, hvordan børn, som ikke benytter talen som
deres primære udtryksmåde, kan kommunikere. Hvordan udtrykker de
sig? Og hvordan og hvad skal der til for at støtte og udvikle det
kommunikative samspil mellem børnene og deres omgivelser?
Hvad var der sket, hvis VISO ikke havde været inde
over?
BS: - Der er risiko for, at børnene resignerer, trækker sig ind i
sig selv. Det vil være en typisk måde at reagere på. Dermed vil de
gå glip af meget læring, fordi de ikke bliver set og forstået
rigtigt. At blive set på sine små signaler betyder alt!
Er man en dårlig forælder, hvis man bliver nød til at
have VISO ind over i forhold til udredning af en
problemstilling?
BS: - Man er absolut ikke en dårlig forælder - tværtimod. VISOs
deltagelse kan være anledning til, at dem, der er omkring barnet,
er samlet måske for første gang. Man hører hinandens synsvinkler,
og det giver stor effekt og et fortsat samarbejde kan opstå. Jeg
oplever heller ikke, at forældrene tager det som et personligt
nederlag. I stedet glæder de sig over at få nye øjne på en svær
situation.
VISO
VISO er den nationale Videns- og
Specialrådgivningsorganisation. VISO rådgiver i sager om udsatte
børn, unge og voksne samt børn, unge og voksne med handicap. Man
søger om hjælp i VISO gennem PPR eller sin sagsbehandler. Lærere og
psykologer kan også henvende sig - men gennem sagsbehandleren eller
PPR.
Læs mere om VISO på www.socialstyrelsen.dk/viso