Et år lang skolestart
PPR, visitering, psykologer og tale-hørepædagoger. Det kan lyde skræmmende, men det sikrer, at netop børn med specielle behov får den skolegang, de har brug
Tekst og foto: Arne Ditlevsen
Sådan er det ikke, hvis man har et barn med udviklingshæmning.
Her vælger man ikke bare den nærmeste folkeskole eller måske en
privatskole. Her skal barnet visiteres til en skole. I Københavns
Kommune starter hele skoleforløbet faktisk mere end et år før,
barnet starter i skolen, fortæller ledende psykolog i Børnecenter
København, Birgitte Park.
Børnecenter København er en specialrådgivning, en PPR-enhed
(Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), for børn mellem 0 og 18 år med
funktionsnedsættelser. De ansatte psykologer og talehørepædagoger
kommer i kommunens specialbørnehaver og børnehaverne med
basisgrupper for børn med udviklingshæmning.
- Selv om det måske ikke er den lige vej til skolestart, er man
i trygge hænder, forsikrer Birgitte Park. - Vi starter med at tale
med børnehaverne om, hvilke børn der skal i skole det kommende
skoleår. Omkring 1. juni, året før barnet skal i skole, sender
Børnecenter København et brev til samtlige forældre, hvor vi
oplyser forældrene om hele forløbet.
Børnecenter København oplyser forældrene om, at de tilbyder at
lave en psykologisk og talepædagogisk undersøgelse i løbet af
efteråret. De informerer om hele forløbet og vedlægger en
samtykkeerklæring, som forældrene skal underskrive. Forældrene
giver samtykke til, at Børnecenterets specialister må observere og
teste barnet samt indhente relevante akter fra andre steder, for
eksempel hospitaler. Familier til et barn med udviklingshæmning har
ofte kontakt med mange instanser herunder forskellige hospitaler,
hvor deres barn er blevet undersøgt og behandlet. Disse
undersøgelsesresultater kan indgå i den samlede vurdering af,
hvilken skoletype og klasse der vil være den mest hensigtsmæssige
at pege på, når den samlede undersøgelse af barnet er færdig.
Infomøde
I august året før planlagt skolestart inviteres forældrene til et
informationsmøde i en af kommunens specialbørnehaver. Her deltager
også repræsentanter (ledere og pædagoger) fra det pædagogiske
personale fra andre børnehaver. Børnecenter København informerer om
processen op til skolestart, en skoleleder og en specialkonsulent
fortæller om specialskoletilbuddene og de tilhørende muligheder for
fritidstilbud i kommunen. Den centrale visitation oplyser om
lovgrundlag, og om hvordan afgørelser vedrørende optag på
specialskoler foregår.
- Det er et meget givtigt møde, hvor alle parter er i dialog med
hinanden. Forældrene stiller mange spørgsmål og de tilstedeværende
fagpersoner forsøger at medvirke til, at forældrene bliver så godt
forberedt på skolestarten, som det er muligt, fortæller Birgitte
Park.
Undersøgelsesforløbet
Arbejdet i børnehaverne starter med, at psykologerne og
talepædagogerne lægger en plan for, hvordan undersøgelse af børnene
skal foregå.
Forældrene kontaktes direkte af den enkelte talepædagog og
psykolog i forbindelse med, at undersøgelsen starter. Forældrene
har i hele forløbet mulighed for at være aktive sparringspartnere,
idet de kan bidrage med væsentlige oplysninger, som kan indgå i det
samlede billede af barnet.
Undersøgelsen skal bidrage til at afdække barnets
funktionsniveau, samt dets potentialer og kompetencer.
Undersøgelsen kan bestå af observationer og eventuelt testning,
samt samtaler med barnets pædagoger og forældrene. Børnehaven
supplerer undersøgelsen med et pædagogisk statusnotat.
Fysioterapeuten bidrager med en status vedrørende den motoriske
udvikling.
Når undersøgelsen er færdig inviteres forældrene til et møde med
psykologen, som fremlægger sine resultater fra den psykologiske
undersøgelse.
Skole møde i børnehaven
Herefter afholdes der et møde i børnehaven med forældrene, hvor
undersøgelsen fremlægges. På dette møde orienteres forældre og
børnehave om de mulige skoletilbud, og det besluttes i fællesskab,
hvilket skoletilbud, der skal indstilles til. Der skal være enighed
om forslaget og forældrenes ønsker imødekommes, så vidt det er
muligt. Efter mødet udarbejder psykologen en pædagogisk-psykologisk
vurdering.
Den 1. december afleveres den pædagogisk-psykologiske vurdering
med forslag om et relevant skole- og fritidstilbud til den centrale
visitation, som foretager den endelige afgørelse. I april udsendes
der skriftligt svar om, hvor det enkelte barn skal gå i skole. Der
er mulighed for at klage over afgørelsen.
- For børn med udviklingshæmning vil der som oftest blive peget
på en specialskoleplacering, men det er ikke altid, at visitationen
kan imødekomme et særligt skoleønske. Dette afhænger af ledige
pladser, elevsammensætning og af hvor mange elever, der er gået ud
af skolen det pågældende år, siger Birgitte Park.
Hvert år skal børn, der er visiteret til et særligt tilbud,
revisiteres. Revisiteringen foregår således, at skolens psykolog
taler med specialskolens leder, hvor hvert enkelt barn gennemgås -
hvordan udvikler det sig fagligt og socialt. Det besluttes, om
barnet skal fortsætte eller visiteres til et andet tilbud.
- Men det er meget sjældent, at et barn revisiteres til et andet
tilbud, end det det først har fået, siger Birgitte Park.
Specielt eller normalt?
Inklusion fylder meget i disse tider, når man taler om børn med
handicap, specialundervisning og skolegang. I folkeskolelovens
bekendtgørelse om specialundervisning er der netop indføjet, at der
ved henvisning til specialundervisning skal tages så meget hensyn
som muligt til inklusion. Og i styrelsesvedtægten for Københavns
Kommune er der retningslinjer for, at man ved visitation til
specialundervisning skal vælge det mindst mulige indgribende
skoletilbud, hvor det er relevant.
- Et eksempel kunne være, at barnet visiteres til en
specialskole, men at det i fritiden får en basisplads på et
almindeligt fritidshjem, siger Birgitte Park. Hun fortsætter:
- Børnene i LEVs målgruppe har brug for al den ekspertise og
koordinerede indsats, der finder sted på en specialskole. De har
også brug for en højt specialiseret specialundervisning, og det kan
de få på en specialskole. Men selvom man går på en specialskole,
arbejdes der med inklusion alligevel, det er bare en anden måde at
arbejde med begrebet på end i folkeskolen.
- På specialskolen vil nogle børn for eksempel ikke kunne klare
en hel skoledag i samvær med andre. Men det pædagogiske personale
vil til enhver tid arbejde for, at barnet kan blive en del af et
fællesskab, også selvom det måske kun kan være i klassen i ti
minutter ad gangen. Barnet har brug for mange pauser og normeringen
i specialskolerne er netop indrettet sådan, at der kan tages hensyn
til fleksible organiseringer i løbet af skoledagen.