Ministeren sprang ud som vikar
Christine Antorini havde aldrig besøgt en specialskole, før hun tilbragte en time i en indskolingsklasse i Hillerød. Her fik hun indblik i de mange forskellige læringsstile – og lille Sander fik lov til at rode op i vikarens krøller
Tekst: Morten Bruun | Foto og video: Jan Sommer
Til daglig er hun chef for hele butikken.
Men en torsdag morgen midt i august lagde undervisningsminister
Christine Antorini (S) sin fine titel til side, da hun sagde ja til
at lege vikar for 11 elever i indskolingsklassen i Skolen ved
Skoven i Hillerød.
"Vikar" er måske så meget sagt. Klassens tre faste og meget
erfarne lærere og pædagogmedhjælperen er også til stede, ligesom en
af pigerne - i kraft af sin meget svage fysiske formåen - har sin
helt egen støtteperson.
Men selv om der er voksne nok, er der også plads til Antorini.
Eller "Christine", som hun præsenteres, da hun dukker op midt i den
gemmesang, som halvdelen af eleverne og tre af de voksne er i gang
med.
- Skal jeg også rejse mig op, spørger hun, da de voksne lidt
senere svinger et farverigt lagen og leger blæsevejr med
børnene.
Ministeren på besøg på Skolen i
Skoven
Krøller og krammer
Det skal Christine, som aldrig før har besøgt en specialskole. Og
hun skal lige vænne sig til nogle af børnenes direkte væremåde -
som da Sander, der både kan gå og stå, men ikke har noget talesprog
- hiver fat i hendes bluse for at sige goddag.
Det tackler hun diskret. Og Sander når både at rode op i
Christines krøller og får også en krammer, før vikaren forlader
"sansemotorikken" og præsenteres for den gruppe, der arbejder med
"billeder". Her er hun tæt på at tabe både næse og mund.
- Nej, hvor er den smart, siger Christine, da hun får lov til at
prøve Joshuas talemaskine.
Han har kun gået i skole i to dage, så det er hans forældre og
pædagogerne i børnehaven, der har fodret computeren, så Joshua er i
stand til at føre samtaler og forklare sig.
- Hvordan lægger I alt det nye ind, spørger ministeren
nysgerrigt de voksne.
> Se billederne fra
ministerens besøg
Isbjørnen Ib spiser fisk
Lidt senere samles hele indskolingsklassen i rundkreds, hvor
klasselærer Johnny Christiansen med gråt hår og hestehale blander
billeder, ord og tegn til tale i en pærevælling, når han synger,
taler og gestikulerer eleverne igennem klassens navne, ugens dage
og vejrudsigten.
Vikaren følger med så godt hun kan, men læner sig lidt mere
tilbage for bare at iagttage, da Søslangen Susie får selskab af
Isbjørnen Ib på den færge, som i løbet af året skal fyldes med
tøjdyr, der siger sjove lyde og også kan være farlige.
Eleverne siger "ssssssssss" og "iiiiiiiii" og får på skift lov
til at kravle ned på gulvet og være den fisk, som Ib skal fange -
og spise. Nogle skal dog bæres og løftes, men spist bliver de
alle.
>
Antorini: Nej, jeg lukker ikke specialskolerne
Er det normalt …?
- Det er vildt interessant at se, at I bruger så mange
læringsstile for at få alle børnene med, siger vikaren i
frikvarteret, hvor Johnny kort fortæller hende om lærernes
grundlæggende pædagogiske principper, der handler om skabe struktur
og rutiner og være både visuel og konkret.
- Egentlig troede jeg, at specialskolerne opdelte eleverne efter
de forskellige handicap og diagnoser. Det er jo slet ikke tilfældet
her. Nogle af børnene var helt med på, hvad det hele gik ud på,
andre havde vist lidt sværere ved det. Hvordan er det at have et
læringsrum, hvor spændet er så stort, spørger ministeren, som også
vil vide, om det er "normalt" at arbejde med blandede
børnegrupper.
- Det er det. Men ofte deler vi også eleverne op i mindre
grupper, hvor funktioner, kompetencer og adfærd matcher. Da timen
startede, indledte vi netop med tre grupper - for eksempel er de to
drenge, der sad for sig selv og fik historie, ofte meget aktive,
forklarer lærerne.
- Selvfølgelig. Jeg tænkte jo ikke på, at det var derfor, de sad
der, konstaterer vikaren, før hun får fri - belært og med indblik i
endnu et hjørne af sin butik.