Jeg bruger bare hovedet
Med fag som regning, dansk og gymnastik ligner Markus' skema de fleste andre skolebørns – men i Skolen Ved Skoven er de faglige mål anderledes nuancerede, og årlige handlingsplaner styrer den enkelte elevs udvikling
Tekst: Morten Bruun | Foto: Jan Sommer
En stille pludren breder sig som undergrundsmusik fra de små
grupper af børn, der sidder i klasseværelset. Bøjet over bøger med
regnestykker og staveord og ledsaget af småsnak med de fire lærere
har de taget hul på endnu en skoledag i 7. klasse i Skolen Ved
Skoven.
Få minutter forinden er de ankommet i den kolonne af
skolebusser, som hver morgen kører rundt i det gamle Frederiksborg
Amt for at samle eleverne op. Og efter at have smidt de varme
frakker - det er stadig vinterkoldt uden for - har børnene udsigt
til en næsten helt almindelig onsdag.
Den adskiller sig kun ved, at Dorte har fødselsdag - og at
Markus har besøg af LEV Bladet. Det afslører piktogrammerne på
tavlen, hvor børnene hver morgen kan studere dagens skema. - Det
betyder matematik, det dét er morgensamling, og dér skal drengene
have gymnastik, forklarer Markus.
> Læs også: Frikvarter med
Markus
Syv prikker plus seks prikker
Han viser os den elektroniske tavle, hvor han skal flytte rundt på
fire linjer i en sang for at få dem til at danne det vers, børnene
skal synge senere på dagen.
- Sne og skøjter, kælk og ski - det er noget, vi kan lide,
nynner han, da rækkefølgen er på plads.
Et øjeblik senere styrer han mod det lille grupperum, hvor han
holder til sammen med tre kammerater. De fire dækker selv bord, når
der er frokost, men først skal de fordybe sig i bøgerne. Denne dag
handler det om tal, og Markus falder i staver over en stribe
regnestykker.
Han tæller sig frem til, at syv prikker i en boks plus seks
prikker i en anden boks tilsammen giver 13, og da han skriver
resultatet ind i sit hæfte, kan vi ikke lade være med at rose
ham.
- Hvor er du dygtig, siger vi.
- Jeg bruger bare hovedet, svarer Markus.
Årlige planer for alle
Sværere behøver det ikke være. Og så alligevel. De
udviklingshæmmede elever er på vidt forskellige niveauer og skal
derfor også undervises vidt forskelligt.
Eller som skoleleder Ole Birger Nissen, Skolen Ved Skoven,
forklarer overvejelserne bag den detaljerede plan, der hvert år
udarbejdes for hver enkelt elev - i samarbejde med forældrene og
med input fra skolens team af pædagoger, lærere, talepædagoger,
psykologer, fysioterapeuter og ergoterapeuter: - Hvem er barnet,
hvilke kompetencer rummer den pågældende elev, hvad er målet for
det kommende år? Det er nogle af de spørgsmål, vi stiller os, når
vi udfærdiger den pædagogiske handlingsplan. Den fylder ofte
syv-otte sider, og ud fra den plan vurderer vi, om barnet skal
fortsætte her eller have nye udfordringer.
For Markus betyder det, at skolen har registreret alt fra hans
sociale, kropslige og praktiske kompetencer til hans faglige
færdigheder. Og det er besluttet, at han i løbet af det kommende år
skal besøge nogle arbejdspladser, der skal arbejdes mere med
tegnediktater, og så skal den 15-årige dreng også have
seksualundervisning.
> Se billederne fra
Markus' skole og konfirmation
Kører selv med bussen
En måned senere er Markus begyndt at køre med skolebussen om
morgenen, efter at hans mor hidtil har transporteret ham. Men nu
tager hun direkte på arbejde, og så må Markus være alene hjemme med
sin lillebror, indtil bussen kommer.
Brødrene nyder det lille frirum. De driller hinanden, spiller på
deres telefoner og ser et par musikvideoer - og i de 20 minutter,
der går, før chaufføren som aftalt ringer og siger "fem minutter",
når Markus også at pakke sin madpakke.
Men i det øjeblik telefonen ringer, springer han op fra sofaen,
slukker fjernsynet og er ude af døren hurtigere, end hans lillebror
kan følge med. Punktlig som en tysk køreplan stiller han sig ud til
fortovet: - Jeg kan sagtens selv finde ud af det her, siger Markus,
mens han står med sin rygsæk på ryggen og spejder efter
skolebussen.
Nemt at følge udviklingen
Skolen Ved Skoven har kendt de fleste af eleverne, siden de var
helt små. Og ifølge skoleleder Ole Birger Nissen er det som regel
"forholdsvis nemt" at iagttage den enkelte elevs udvikling, fordi
de følger eleverne meget tæt gennem årene: - For mange mennesker
kan det være svært ved at erkende, at "vores barn" har brug for et
særligt miljø resten af livet. Modsat er de fleste familier også
vant til at (sam)arbejde med "systemet" - og de går meget op i, om
det "nye sted" kan se de særlige behov, deres barn har, siger Ole
Birger Nissen og tilføjer: - Hos os er de faglige mål anderledes
nuancerede end i den traditionelle folkeskole. Vi er ikke styret af
lærebogssystemer og læseplaner, men skal så at sige opfinde
metoder, der tilpasses den enkeltes udviklingspotentiale, og det
kræver særlige faglige forudsætninger hos personalet.
Eller for nu at følge Markus' læresætning: De skal jo bare bruge
hovedet…